Ornamenter.Striber.Krat.

Birgitte Agersnap : ORNAMENTER ”Ornament og mod” kunne være en anden overskrift for mødet mellem de to kunstnere Pernelle Maegaard (f. 1952) og Eva Öhrling (f. 1952). For i disse tider er det nærmest dristigt at vedstå sig ornamentet.

Da den østrigske arkitekt Adolf Loos (1870-1933) skrev sit berømte essay Ornament og forbrydelse (1908) var det en programerklæring for den modernistiske, rensede og ornamentløse arkitektur, der måtte løsrive sig fra historiens greb.

Loos var radikal i både tanke og formulering, men han fangede en tidsånd, som har vist sig at være langtidsholdbar. Det kan endnu i dag – et århundrede senere – være svært for os at bruge ordet ornament.

Pynt, dekoration, mønster; i forhold til det sene 20. og nu 21. århundredes kunst bruges ordet ornament sjældent med nogen positiv ladning. Det bruges typisk om det, som mangler fylde eller anerkendelse. Ordet fungerer på begge måder en antitese til ’substans’. Men måske er tiden moden til at genopfinde begrebet ornament og give det en mere vægtig og kompleks betydning end at noget ”blot er til pynt”.

Pernelle Maegaard og Eva Öhrling skubber os på hver sin måde langt i den søgen. Deres værker er driske på den måde, at de inviterer til lynaflæsning, men byder på overraskelser, når man ser dem – og ornamenterne – nærmere efter i sømmene. På den måde bærer de på en påmindelse om, at vi nogle gange bliver blinde, alt imens vi bilder os ind, vi bliver mere og mere seende. Lad bare dét være en hilsen til Adolf Loos, der mente at se alting klarere med en ren tavle.

Den anerkendte britiske kunsthistoriker E.H. Gombrich skriver et sted om ornamentkunstens formprincipper, at de hænger sammen med menneskets medfødte drift mod at skabe orden og helhed i det sete og oplevede.

Måske her nøglen skal findes – både til ornamentdiskussionen i bred forstand og specifikt i relation til udstillingen Ornamenter. Striber. Krat.

Video installation: Krat, en skønheds kikkert