HVEM KOMMER HJEM

Hvad enten man kommer fra Frederiksberg Allè eller Vesterbrogade, så opstår der en slags helle når man kommer ind på Henrik Ibsens vej. Det er her folk bor. Det er her, de har deres hjem. Det er her, de griller, parkerer deres cykler og biler. Det er her, de kommer gående med fyldt indkøbsposer, det er her, de tænker: “Nå, hvordan var det lige at der var hjemme hos mig i morges?” Det er her de opholder sig, når de er syge og ikke kan gå nogen steder, det er her, de inviterer folk hjem.

Hvad vil jeg så gerne se i min gade, når jeg ankommer og forlader den? For ikke at tale om når jeg har tænkt mig at opholde mig i gaden? Jeg vil gerne have, at udsmykningerne på mit sted fortæller om, hvor jeg er og hvad det er for et sted, jeg opholder mig på. Jeg vil gerne have at folk tænker, at dette værk hører til her.

Værket: “Hvem kommer hjem”, er et værk, der minder os om, hvad et hjem er, og hvad det mon indeholder. Selve udformningen af værket er lidt stille. De gule farver skal være nogle, man instinktivt genkender som en farve man maler huse med, træer og bogstaver skal lyse som himmelen, og den blå farve på fronten af huset. Jeg har brudt den stor gule flade ved, at dele den op i 3 nuancer for således et gøre gavlen lidt lettere. De gule felter har format som etageadskillelserne.