Naturens former som inspirationskilde.

Nogle af de første erindringer, jeg har, er billeder af mig selv, der “studerer” og piller i blomster og skovbund. Den forunderlige verden man ser, når man løfter et par blade og opdager, hvad der foregår af struktur og myldren rundt under ens fødder. Eller når vinden pludselig står stille, og solen står lodret på søens overflade.

Et kort øjeblik ser man ned gennem det gulbrune vand og opdager alle bevægelserne, der nærmest foregår i lagdelte verdener – helt nede fra søens mudrede bund op til vandoverfladen, hvor skøjteløberne har deres dans.

Den slags billeder, mønstre, bevægelser står meget stærkt i min erindring, står som en livsledsager for mig. Derfra har jeg et udgangspunkt som billedkunstner.

Thomas Winding skrev i forordet til bogen, “Mønster fra hukommelsen”: Nogle sten ligger tilfældigt på stranden, og et lille barn får øje på dem. Hun stiller sig på dem og smiler tilfreds, fordi hun har skabt orden. Når barnet stiger ned igen, er historien ikke længere. Barnet ser, hvad der mangler og fylder selv pladsen ud.

Eller: En TV- kommentator resumerer kortfattet sin version af verdenssituationen og samler sine papirer på en måde, som antyder, at der ikke kan siges mere om den sag. Ved hjælp af nogle ganske få eksempler har han tegnet et billede, som giver mening for ham selv og hans redaktion. Kaos er blevet indrammet og kan hvile til i morgen.

Vi er åbenbart udstyret med en trang til at skabe orden eller balance, og nogle har også evnen til at se, når den er der. Men hos mange bliver evnen blot udmøntet i tom æstetik eller neurotisk ordenssans, og det, som kunne være en leg, bliver bekymring og sorg.

Hos Pernelle Maegaard er det blevet til kunst. Hun “ser” et kaos og skaber en midlertidig orden; opfatter et spørgsmål og giver et muligt svar. Hun iagttager en verden, der er i bevægelse, og glæder sig over de tilstande “af uro og balance “, hun ser. Når hendes billeder lykkes, er de på en gang flygtige og fuldstændigt universelle, og man bliver lykkelig af at fortabe sig i dem.