Khan Asa`d Pasha Damaskus Syrien 2001

 damascus5

Khan Asa’d Pasha. Damaskus, Syrien. Acryl på papir. 2001. I 1999 får jeg et stipendium af det Danske Institut i Damaskus. Jeg skal studere den islamiske kunst. Jeg har altid været fascineret af islamisk kunst. Det er den kunstform, jeg føler mig mest beslægtet med i forhold til mine værker. Udtrykket er meget raffineret, fordi dens motiv ikke er figurativ, men abstrakt. Dens mening er ikke entydig, men åben. Islamisk musik er oftest bygget op omkring en enkelt og bogstavlig talt monoton, men rigt ornamenteret, melodilinje. Med et væld af improvisationer fortolkes den af et mindre ensemble, bestående af sangere og flere rytmiske og melodibærende instrumentalister. Jeg føler mig fuldstændig beslægtet med den måde at bygge en komposition op på. Jeg gør det bare visuelt. Efter mit ophold i Syrien bliver jeg og billedkunstneren Nina Maria Kleivan inviteret af Det Danske Institut i Damaskus til at udstille i Khan Asa’d Pasha. Vi skal udstille de værker, vi har lavet på baggrund af vores ophold i Syrien. En Khan er det sted, hvor kamelkaravanerne ankom med deres varer eller opholdt sig på gennemrejse. Khan Asa’d Pasha er Damaskus’ største Khan og var et vigtigt opholdssted på en af Silkeruterne. Det er også her begrebet “at få en kamel gennem nåleøjet” kommer fra. Når kamelerne skal ind og ud af Khanen, bliver der åbnet en stor port til dem. Ellers er porten lukket, men nede i hjørnet af den store port er der en lille dør ca. 120 cm. høj, som menneskene benytter, og denne lille dør hedder “Nåleøjet”.

damascus7 damascus4 damascus2 damascus1 damascus6 damascus3