Taletid Rønnebæksholm
EFTERKOMMERE er en gruppe af kunstnere, der samarbejder om at synliggøre kvinder, som de betragter sig som efterkommere af. På Rønnebæksholm skaber EFTERKOMMERE en udstilling der perspektiverer og aktiverer en af de hovedfortællinger der knytter sig til Rønnebæksholm – fortællingen om kvinders rettigheder, personificeret via Marie Toft og Mathilde Fibiger, der begge har levet, tænkt og truffet valg på Rønnebæksholm i 1840’erne og 1850’erne. Marie Toft som ejer af Rønnebæksholm, og Fibiger som gæst på herregården. Med udstillingens titel TALETID etablerer Efterkommere en konkret reference til Fibiger og hendes ophold på Rønnebæksholm i 1852, hvor Fibiger, til sin egen og Grundtvigparrets store fortrydelse, blev forhindret i at holde tale ved et møde i Næstved, og dermed også blev forhindret i at være den første (fra en talerstol) kvindelige taler i Danmark. Udstillingen lader kunsten være omdrejningspunktet for åbningen af en historisk forankret begivenhed, og herigennem perspektivere begivenheden til vores egen tid, give taletid til grupper der ikke tager den selv.
Efterkommerne er Nina Maria Kleivan, Vibe Berdahl, Gerda Thune Andersen, Annette Skov, Tine Kjølsen og Pernelle Maegaard.
EFTERKOMMERE har inviteret 100 nulevende kvindelige kunstnere til at deltage på udstillingen med ét værk hver efter eget valg. Ophængningen af disse 100 værker blev udfoldet som en happening og markerede åbningen af udstillingen.
Udstillingsperiode: 6. april – 23. juni 2019
Udstillingen er delt op i 7 rum hvert rum sit tema.
Videoen Taletid
| 100 kvindelige billedkunstnere udstiller i Solidaritets-rummet på udstillingen Taletid på Rønnebæksholm. |